Disclaimer: The explanation provided on this website (Hotmaps Wiki) are indicative and for research purposes only. No responsibility is taken for the accuracy of the provided information, explanations and figures or for using them for unintended purposes.
Data privacy: By clicking OK below, you accept that this website may use cookies.
Dette modul genererer både et varmebehovstæthed og et brutto gulvfladetæthedskort i form af rasterfiler. Indgangen til modulet er forskellige udviklingsscenarier for varmebehovet og brutto gulvarealer på nationalt niveau og opdelt på hvert rasterelement samt brugerdefinerede parametre for at beskrive den relative afvigelse til udviklingen i scenarierne.
Til analyse af de fremtidige potentialer for tilførsel af varme og kulde fra vedvarende og overskydende varmekilder er det vigtigt at tage højde for den potentielle udvikling i bygningsmassen i den analyserede region. En del af bygningerne renoveres for at mindske energibehovet til rumopvarmning, en del af bygningerne reves og nye bygninger bygges. Dette fører til ændringer i varmebehovet for bygningerne i en region. Desuden har befolkningens udvikling og bruttonationalproduktet (BNP) i en region indflydelse på udviklingen i efterspørgslen efter bygning af bruttoareal og dermed efterspørgslen efter rumopvarmning og produktion af varmt vand. Formålet med beregningsmodulet (CM) - Efterspørgselsprojektion er at give scenarier for den fremtidige udvikling af brutto gulvarealer og varmebehov i bygninger til et valgt område baseret på beregninger for EU-28 på nationalt niveau. Forskellige scenarier, der beregnes ved hjælp af Invert / EE-Lab-modulet, er opdelt på hektareniveau. De adskiller sig i deres termiske renoveringshastighed, med andre ord hvor meget af brutto-gulvarealet er renoveret forholdsmæssigt. CM giver også mulighed for at ændre tre grundlæggende drivere i scenarierne og generere tilpassede resultater. Disse tre grundlæggende drivkræfter er a) reduktion af eksisterende bygnings bruttoareal, b) reduktion af de specifikke energibehov i bygningerne og c) den årlige befolkningsvækst ud over standardvækst
Vælg scenarie:
Vælg målår:
Skal op eller ned reduktionen af brutto gulvareal sammenlignet med referencescenarie:
Skal op eller ned reduktionen af specifikke energibehov sammenlignet med referencescenariet:
Årlig befolkningsvækst ud over standardvækst:
Det underliggende scenario giver estimater for befolkningsvækst på NUTS3-niveau. Ved at sammenligne befolkningsvæksten på NUTS0- og NUTS3-niveau ved hjælp af historiske data kan en proportional befolkningsvækst beregnes. Parameteren "Årlig befolkningsvækst ud over standardvækst" kan bruges til at påvirke disse vækstrater. I vores model er befolkningsvækst direkte proportional med arealvækst, hvilket igen resulterer i en direkte stigning i opvarmet areal.
Metode til at tilføje nybyggede bygninger til kortet:
Indikatorer:
Grafik:
Lag:
Som skrevet før er dette modul baseret på beregninger udført med Invert / EE-Lab-modulet for alle lande i EU 28 (se www.invert.at for en beskrivelse af metoden til Invert / EE-Lab-modulet). De beregnede scenarier analyseres vedrørende udviklingen af følgende typer bygninger: beboelses- og ikke-beboelsesejendomme, 3 anlægsperioder og nyopførte bygninger. Derefter vurderes befolkningsvæksten pr. NUTS3-region og den oprindelige bygningsmasse (udtrykt i opvarmet bruttoareal og energibehov pr. Byggeperiode og bygningstype) pr. NUTS 3-region. Baseret på denne vurdering overføres resultaterne af de beregnede scenarier til den respektive NUTS3-region. NUTS3-resultaterne fordeles derefter til de forskellige hektarelementer i henhold til metoden udviklet i Müller et al 2019 ( REFERENCE ).
Modulet giver 4 forskellige scenarier, der varierer i deres renoveringshastigheder. Gennem et valg renoveres enten 0,5%, 1%, 2% eller 3% af det samlede brutto-gulvareal årligt. Det skal bemærkes, at det sparede varmebehov ikke er direkte proportionalt med en stigning i renoveringshastigheden, da forskellige effektive renoveringer er tilladt. Med en lille renoveringsrate renoveres hovedsageligt bygninger, hvor gunstige tiltag kan give store besparelser. Med en høj renoveringsgrad renoveres bygninger med en højere termisk kvalitet i stigende grad, og deres sparede varmeenergi er lavere i sammenligning. Basisscenariet bag de forskellige scenarier er referencescenariet, der er beskrevet i den følgende del.
"reference": De nuværende effektivitetspolitikker forbliver på plads og implementeres effektivt. Vi antager, at bygningsejere og fagfolk generelt overholder lovgivningsmæssige instrumenter som bygningsregler. Nationale forskelle i politikintensiteten eksisterer fortsat. Derfor angiver politikintensiteten kvalitativt rækkevidden af politikambition i forskellige lande. Politikken for energieffektivitet svarer til de nuværende pakker, som i de fleste lande er en blanding af lovgivningsmæssige tilgange (bygningskoder, definitioner på næsten nul energi (nZEB), RES-H-forpligtelse), økonomisk støtte (tilskud til renovering af bygninger) og energibeskatning. De vigtigste kilder til implementerede politikker er Mure-databasen (www.measures-odyssee-mure.eu/) og projekterne ENTRANZE (www.entranze.eu/) og Zebra2020 (www.zebra2020.eu/). Mens scenariet hverken betragter en stærk teknologiforbedring eller bindende energieffektivitetsforpligtelser, findes der ambitiøse politikker til fremme af vedvarende energi. Dette er implementeret baseret på obligatoriske kvoter for vedvarende energi på niveauet for de enkelte bygninger.
Energipriser: Energipriserne stiger moderat i henhold til EU-referencescenario 2016 (https://ec.europa.eu/energy/en/data-analysis/energy-modelling).
Teknologiudvikling: Den antagne teknologiske læring er meget lav, og omkostningerne til effektive og vedvarende varme- / køleteknologier falder kun lidt.
Kvalitativ oversigt over politiske antagelser:
Resultater: Samlet endeligt energibehov til rumopvarmning, varmt vand, køling og ekstra energibehov i EU-28 udgør ca. 3850 TWh for alle renoveringshastigheder i 2015 og falder til 2800TWh til 2250 TWh i 2050, afhængigt af renoveringshastigheden.
EU-28:
Figur: Endelig energibehov i EU-28 fra 2015 til 2050 for forskellige renoveringsgrader
De følgende seks grafer viser udviklingen af det endelige energibehov til rumopvarmning, køling og tilberedning af varmt brugsvand til de enkelte EU-lande.
DE, FR, GB, IT og PL:
Figur: Endelig energibehov i DE, FR, GB, IT og PL for 2015 og 2050 med forskellige renoveringshastigheder
Figur: Del af det endelige energibehov i 2050 for DE, FR, GB, IT og PL i forhold til 2015
NL, ES, BE, SE, CZ, HU, AT, RO, FI, DK og GK:
Figur: Endelig energibehov i NL, ES, BE, SE, CZ, HU, AT, RO, FI, DK og GK for 2015 og 2050 med forskellige renoveringshastigheder
Figur: Andel af det endelige energibehov i 2050 for NL, ES, BE, SE, CZ, HU, AT, RO, FI, DK og GK i forhold til 2015
SK, IE, PT, HR, BG, LT, LV, SI, EE, LU, CY og MT:
Figur: Endelig energibehov i SK, IE, PT, HR, BG, LT, LV, SI, EE, LU, CY og MT for 2015 og 2050 med forskellige renoveringshastigheder
Figur: Del af det endelige energibehov i 2050 for SK, IE, PT, HR, BG, LT, LV, SI, EE, LU, CY og MT i forhold til 2015
Her får du banebrydende udvikling for dette beregningsmodul.
Her køres beregningsmodulet til casestudiet i Wien, Østrig. Brug først "Gå til sted" -linjen til at navigere til Wien og vælge byen. Klik på knappen "Lag" for at åbne vinduet "Lag", og klik derefter på fanen "BEREGNINGSMODUL". På listen over beregningsmoduler skal du vælge "CM - Demand projection".
Standardindgangsværdierne genererer et varmebehovstæthedskort for 2017. Disse værdier skal kun betragtes som udgangspunkt. Du skal muligvis indstille værdier under eller over standardværdier i betragtning af yderligere lokale overvejelser. Det anvendte scenario har også en stærk effekt på output. Derfor skal brugeren tilpasse disse værdier for at finde den bedste kombination af input til hende eller hans casestudie.
Følg de næste trin for at køre beregningsmodulet:
Figur: Efterspørgselsprojektion efter kørsel med standardparameter
Figur: Efterspørgselprojektion efter kørsel med en standardparameter, skift til grafik
Figur: Efterspørgselprojektion efter kørsel med en standardparameter, skift til resultatlag
Som nævnt før kan det være nødvendigt at justere inputparametrene til den egen datasituation eller kontrollere følsomheder.
Andreas Müller og Marcus Hummel, i Hotmaps-Wiki, CM-Demand-projection (oktober 2019)
Denne side er skrevet af Andreas Müller, Marcus Hummel, Giulia Conforto og David Schmidinger ( e-think ).
☑ Denne side blev gennemgået af Mostafa Fallahnejad ( EEG - TU Wien ).
Ophavsret © 2016-2020: Andreas Müller og Marcus Hummel
Creative Commons Attribution 4.0 International licens
Dette arbejde er licenseret under en Creative Commons CC BY 4.0 International licens.
SPDX-licensidentifikator: CC-BY-4.0
Licens-tekst: https://spdx.org/licenses/CC-BY-4.0.html
Vi vil gerne formidle vores dybeste påskønnelse til Horizon 2020 Hotmaps-projektet (tilskudsaftale nummer 723677), som gav finansieringen til at gennemføre den nuværende undersøgelse.
This page was automatically translated. View in another language:
English (original) Bulgarian* Czech* German* Greek* Spanish* Estonian* Finnish* French* Irish* Croatian* Hungarian* Italian* Lithuanian* Latvian* Maltese* Dutch* Polish* Portuguese (Portugal, Brazil)* Romanian* Slovak* Slovenian* Swedish*
* machine translated
Last edited by web, 2020-09-30 11:29:36